Naturvidenskab efter gymnasiereformen - intentioner og resultater

Artiklen belyser hvilke udfordringer gymnasiereformen skal være et svar på, og om den er det. Et centraltspørgsmål i den sammenhæng er hvorvidt den tolkning man som følge heraf giver naturvidenskaben,er fornuftig. Forfatteren anvender fysik som eksempel og diskuterer specielt hvorfor fysik er blevet etalment, fælles fag, og hvilke krav det stiller. Endelig fremhæves udvalgte resultater fra nogle af deforetagne evalueringer og hvilke didaktiske udfordringer naturfagslærerne står over for

Enkeltfag eller fagintegration i naturfagene?

Det er en aktuel debat, hvorvidt de naturvidenskabelige fag skal undervises integreret i dele af uddannelsessystemet, eller hvorvidt de skal undervises og læres som adskilte fag. Debatten afspejler både uddannelsespolitiske, faginterne og didaktiske skillelinjer, hvor de bagvedliggende præmisser ikke altid er tydelige. Artiklen tager udgangspunkt i det grundlæggende spørgsmål i enhver didaktik ‘Hvorfor skal børn og unge have naturvidenskab?’ og afdækker konsekvenserne heraf, hvis svaret er ‘fordi de skal være naturvidenskabeligt dannede’. Artiklen argumenterer for at integreret naturfag fremmer elevernes naturvidenskabelige dannelse mere end enkeltfag. Det vises hvorledes fagenes lukkethed og status vanskeliggør integration og giver nogle bud på hvorledes integration kan realiseres på forskellige uddannelsesniveauer

Den naturfaglige evalueringskultur i folkeskolen

Findes der en fælles og overgribende naturfaglig evalueringskultur i den danske folkeskole?Nej, svarer godt 50 % af de adspurgte lærere. Med forskningsprojektet Validering af PISA Science(VAP) har forfatterne forsøgt at etablere et grundlag for at kunne vurdere hvorvidt PISA’s testformatog tilgang til testning svarer til den evalueringskultur der er fremherskende i naturfagene i de ældsteklasser i den danske folkeskole. Den her præsenterede analyse fremlægger hovedresultater fra enspørgeskemaundersøgelse af hvorledes danske naturfagslærere i praksis anvender evaluering i deresnaturfagsundervisning i 8. og 9. klasse. Analysen er et bearbejdet uddrag af en længere rapport derudkom i juni 2008

Naturfagsdidaktiske problematikker

Artiklen giver et bud på hvilke centrale problemstillinger undervisningen i naturfagene står over for, både på et mikroniveau, dvs. i den enkelte time, på et meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og på et makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv. Det er en vigtig pointe at de tre niveauer hænger sammen, og enhver stillingtagen til problemerne må forholde sig til disse sammenhænge. Artiklen introducerer nogle temaer som forfatteren mener man på det naturfagsdidaktiske område kunne lægge vægt på i de kommende numre af MONA

DUT Guide: Studielederråd

Studielederens officielle rolle er fastlagt i Universitetsloven:Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktisketilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialetsamt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.(https://danskelove.dk/universitetsloven)Rollen er så løst beskrevet, at der er rig mulighed for fortolkning og udvikling af forskellige praksisser, og det er også, hvad der er sket. I sin ph.d. interviewede Thomas Harboe (2013) en række studieledere om deres opfattelse af studielederrollen, og der tegnede sig et billede af en løst defineret ledelsesfunktion, som var præget af forhandling og løse koblinger til deres omgivelser. Studielederne gav klart udtryk for, at deres arbejde var stærkt underlagt den New Public Management-politik, der på det tidspunkt gav sig udslag i styringsmæssige reformer, som de så skulle implementere. Sådan er det stadig. Uddannelsesområdet er præget af stramninger og kontrol og reguleringer, selv om der ses tendenser til, at andre værdier begynder at præge debatten og den førte politik. Men når universiteterne presses af NPMtiltag som fx akkreditering eller af nedskæringstiltag som fx fremdriftsreform og 2 % nedskæring, så er det ofte studielederen, der skal få det til at fungere.Studielederen er således en typisk mellemleder med mange opgaver og et ansvar for, at uddannelserne rent faktisk fungerer – uden formel kompetence til at bestemme over ressourcer og personale. Klemt mellem ledelse, VIP’ere/TAP’ere og studerende og under meget forskellige vilkår, hvad angår det timemæssige omfang af ledelsesfunktionen, og hvad angår nærhed til ledelsesstrengen, skal studielederen få enderne til at mødes på en måde som gør alle tilfredse – eller lige utilfredse.Således kan Harboe et al. (2017) slå fast, at studieledelse ”... kræver studieledere, der til stadighed kan balancere kompetent mellem pædagogisk og administrativ ledelse samt mellem det personlige, det lokale og det organisatoriske niveau på universitetet” (s. 48).Det følgende er nogle råd til at kunne navigere helskindet og helhjertet gennem studieledelsens minefyldte farvand